Københavns Blå Skoletjeneste

Vores blå skoletjeneste giver skoleklasser mulighed for at prøve kræfter med havbondens virke og med alle sanser få indblik i havnens økosystem såvel som globale fødevaresystemer.

Maritime Nyttehaver arbejder netop med disse temaer med udgangspunkt i vores produktion af muslinger, østers og tang i Københavns Havn.

Med udgangspunkt i vores produktion af muslinger, østers og tang fortæller vi historien om en ren havn og lokal bæredygtig fødevareproduktion. Med urban akvakultur i miniformat er der mulighed for at involvere mennesker i tilblivelsen af deres mad og skabe en større forståelse for havet som spisekammer og økosystem.

Vi er en del af Københavns Kommunes Åben Skole og kan derfor tilbyde Københavnske Folkeskoler et tilskud på 2000 kr. pr. klasse til et af vores skoleforløb, men alle skoler og institutioner har mulighed for at være med.

For booking og forespørgsler kontakt bodil@maritimenyttehaver.dk

Billede 16-03-2016 10.02.11

Lige nu udbyder vi to skoleforløb:

Muslingefarmen
Med muslingefarmen tager de naturvidenskabelige briller på når vi går i dybden med blåmuslingens fantastiske egenskaber, både som beboer i havnen og på middagsbordet. Der tages vandprøver, mikroskoperes efter muslingelarver, dissekeres – og selvfølgelig tilberedes et herligt måltid baseret på de bedste maritime råvarer.
Forløbet er målrettet 4.-7. klassetrin.

Østerstæmmerne
Med forløbet kommer vi hele vejen rundt om østersen; hvordan den passer ind i fremtidens bæredygtige fødevareforsyning, og hvordan man åbner, tilbereder og spiser den – eller tømmer sindet og slubrer den i sig rå.
Forløbet er målrettet 6.-9. klassetrin.

Tangmarken
Det seneste skud på stammen af skoleforløb tager udgangspunkt i tidens helt store trend, nemlig tang. Tang er meget mere end ildelugtende bunker snask på stranden og med dette forløb åbner vi pandoras æske og afprøver nogle af de mange potentialer som tang gemmer på – både som sund go velsmagende fødevare og som klimaagent.
Forløbet er målrettet 7.-9. klassetrin

Billede 16-03-2016 09.33.40