Havbønder og bæredygtighed

Havbonden og den maritime nyttehave er i fødevaresammenhæng the new kid on the block. En maritim nyttehave repræsenterer en helt anderledes måde at fremstille mad på og ja, det er nok dén mest bæredygtige form for fødevareproduktion. Men hvorfor er det det, og hvad kan en maritim nyttehave bidrage med til dig, mig og samfundet?

Generel fødevareproduktion, landbrug, gartnerier og fiskeri har et par udfordringer, som en maritim nyttehave enten ikke har – eller har i langt mindre grad. Grundlæggende er fødevareproduktion en belastning af natur, miljø og klima. Det fylder plads, fortrænger naturens levesteder og sætter aftryk i form af udledning af næringsstoffer og CO2, som kan have negative konsekvenser for miljøet. Det gælder stort set al fødevareproduktion, at det grundlæggende er et minus – en belastning, som er i konflikt med naturen. Der er naturligvis store forskelle og nuancer i sammenligningen, men det ændrer ikke på, at vi befinder os midt i det, som biologer kalder den sjette masseuddøen fordi vi fylder for meget. Landbrug, skovbrug og fiskeri fylder for meget.

Her kommer den maritime nyttehave ind i billedet, fordi den form for produktion i modsætning til generel fødevareproduktion faktisk ikke er en belastning af miljøet og heller ikke fylder særligt meget – og endda i nogle tilfælde skaber nye levesteder. På disse tre punkter – plads, belastning og habitatskabelse – adskiller maritime nyttehaver sig fra stort set al anden fødevareproduktion. Det er ganske uhørt, da stort set alle andre systemer er en belastning af de parametre, og er blandt de primære årsager til den føromtalte masseuddøen.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det betyder ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem flere maritime nyttehaver og at vi redder biodiversiteten. Det sker ofte i samfundsdebatten, at enkelttiltag bliver fremhævet som endegyldige løsninger. Maritime Nyttehaver kommer højst sandsynligt ikke til at erstatte hele landbruget eller fiskeriet. Men det er en bevægelse, som kan skabe en alternativ fødevareproduktion som et kærkommet supplement.

Jeg tror, at maritime nyttehaver kan skabe opmærksomhed på fødevarers aftryk og belastning. For de har om nogen argumenterne i disse tider på sin side. Disse argumenter kan bruges i samfundsdebatten til at vise, hvordan vi kan gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig. Maritime nyttehaver kan fx bruges som miljøvirkemiddel, som renser danske fjorde for næringsstoffer, som bliver udledt fra landbrug og samfund. Forskere ved flere danske universiteter arbejder med såkaldt blåt protein, som handler om at skabe værdikæder bygget om tang, muslinger, søstjerner og lignende.

For den enkelte borger repræsenterer maritime nyttehaver en mulighed for at tage sagen i egen hånd. Du kan investere i en mere bæredygtig fødevareproduktion ved at få din egen have. Der tales meget om bæredygtig adfærd, certificering af fødevarer og klimavenligt forbrug. Det handler fx meget om at træffe de rigtige valg i supermarkedet, men forskning viser ofte, at trods gode intentioner, så træffer vi desværre ikke altid klima- og miljøvenlige valg ved køledisken. Her tilbyder maritime nyttehaver en helt anden tilgang, som minder om CSA-bevægelsen – community supported agriculture, som bygger på, at man i fællesskaber laver abonnementsordninger med landmænd og andre fødevareproducenter. Det kender vi fra bl.a. Københavns Fødevarefællesskab. Maritime Nyttehaver passer fuldstændig ind her, samtidig med at det tilbyder en meget klima- og miljøvenlig måde at lave fødevarer på.

Hvis du vil ændre noget og støtte bæredygtige fødevarer, så er en investering i maritime nyttehaver nok et af de bedste bud lige for tiden.

Skrevet af Jacob Neergaard, medlem af maritime nyttehaver og bio boardet.
Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.