Dette er spørgsmål, vi ofte støder på, når vi er ude at formidle Maritime Nyttehavers vision og virke. Hvis dit spørgsmål ikke er at finde her, så send os endelig en mail og vi vender tilbage så hurtigt, vi kan.

Hvad skal der dyrkes i nyttehaverne?

Vi er i princippet åbne overfor alt, hvad der er praktisk muligt. Vi har forsøgt os med østers, tang og blåmuslinger. Hvad angår fisk er det en smule mere kompliceret, da fiskefoder kan bidrage til næringsforurening, hvis der ikke tages de rette forholdsregler (og fordi fiskeopdrætsanlæg i det hele taget er mere krævende). På nuværende tidspunkt ligger denne dyrkning uden for vores kapacitet, men i takt med at vores muskler vokser, håber vi at kunne udvide dyrkningen til også at inkludere fiskeopdræt. Men hvad med søpindsvin? Konk? Eller hummere? Mulighederne er mange!

Er vandet overhovedet rent nok?

Det kommer an på hvor man dyrker. Det er nok en dårlig idé at dyrke blåmuslinger ved Cheminova – man skal bruge sin sunde fornuft. Selv i Københavns havn, hvor vandet er rent nok til, at man kan svømme i det, er der risiko for lokale tidsafgrænsede forureningskilder, fx kloakoverløb i forbindelse med hård nedbør eller ophvirvlet bundslam fra anlægsarbejder i havnen. Derfor spiser vi heller ikke de ting, vi dyrker i inderhavnen, men bruger dem alene til formidlingsformål. Det kunne sandsynligvis godt lade sig gøre at spise blåmuslinger fra Københavns havn – især hvis man varmebehandler inden man spiser – men vi vil ikke tage chancen. Det vil være dumt – ikke mindst når nu der er så mange andre steder, hvor det giver mening at dyrke til konsum. Vi har udarbejdet et miljønotat, der samler op på den viden, vi har opnået om emnet for så vidt angår København – det kan du downloade her: Miljønotat 111114.

På den kommende Bølgemarken 2.0 opererer vi i øvrigt med både dyrkning direkte i havnen og opbevaring i lukkede karsystemer med recirkuleret vand, hvorfra vi uanset eventuelle lokale, tidsafgrænsede forureningskilder vil kunne udtage varer til menneskeligt konsum.

Hvad skal der foregå over vandet?

Den oversøiske del af de nyttehaverne er tænkt som en ny slags byrum, der kan danne ramme og fællesskab omkring bynære natur- og smagsoplevelser. Ud over en renden frem og tilbage af medlemmer og deres familier og gæster håber vi, at vores faciliteter kan blive en platform for formidling af natur, fødevarer og bæredygtighed – gerne i samarbejde med offentlige eller private aktører, der deler vores mål.

Hvad er medlemmernes rolle?

Maritime Nyttehaver blev i 2013 stiftet som en forening og siden (i 2015) omdannet til selvejende institution. Maritime Nyttehaver har fortsat samme vision og formål, og der er også i den nye organisation et væsentligt græsrodselement og et almennyttigt/folkeoplysende perspektiv.

Maritime Nyttehaver vil arbejde på, at støttemedlemmerne får en form for privilegie i forhold til at udnytte de råvarer, der måtte blive produceret på en kommende dyrkningsplatform, men det er alt for tidligt til at sige noget konkret om, hvordan det vil foregå. Vi forestiller os dog at udbyde høstlodder på baggrund af anciennitet, så de medlemmer, der har støttet os i længst tid, får førsteret til at udnytte en eventuel høst.I første omgang er det vores mål at få etableret en eller flere dyrkningsplatforme, og i anden række kommer så udnyttelsen af produkterne. Indtil dyrkningsanlægget er en realitet, er medlemskabet primært en støttetilkendegivelse til visionen og et mandat til Maritime Nyttehaver, der styrker vores stemme i forhandlinger om tilladelser osv. med kommunale og private aktører.

Når man kigger på jeres koncepttegninger ser det meget stort ud. Har havnen virkelig brug for flere kolosser midt i det blå?

Nej. Idéen med koncepttegningerne er at skabe et billede af, hvordan dyrkningsanlæggene kunne se ud. Det er vigtigt at bemærke, at dyrkningsanlæggene er tænkt som modulbaserede enheder, så man kan skalere dem til at passe ind i de givne omgivelser. I øjeblikket møder vi stor folkelig og kommunal opbakning, men de løsninger, vi i øjeblikket arbejder på, er ikke fast forankrede, og vil let kunne fjernes igen, hvis der på et tidspunkt ikke er den store opbakning længere.

Hvor skal pengene komme fra?

Maritime Nyttehaver finansierer basisdriften via støttemedlemskaber, erhvervspartnerskaber og tilskud fra fonde og myndigheder, der ønsker at fremme vores vision. Desuden salg af events, rådgivning, merchandise og lignende. På længere sigt er det meningen, at Maritime Nyttehaver skal drives på en blanding af private og offentlige tilskud fra kommuner, fonde og virksomheder, samt medlemskontingenter og evt. udlejning af lodder.

Hvad bruger Maritime Nyttehaver sine penge på?

Indtægterne fra støttemedlemmer og erhvervspartnere bruges på at drive de kommunikationskanaler, som Maritime Nyttehaver benytter sig af, herunder hjemmeside, Facebook og nyhedsbrev samt (i lille skala) løn til formidlere og andre, der afsætter tid 9-16 til at fremme sagen. Endelig bruger vi i mindre omfang midler på at indkøbe grej, der kan visualisere vores vision – fx muslingeliner, østersbakker osv.